Becker børnene; Vibeke B. Winther; Vi fik en af Becker børnene på Birkegården, han hed Huong1 Jens Kleist; De var jo en del af den flok børn, som kom sammen Becker, var det Henning, vistnok en journalist, som havde en masser børn med til Danmark, og mig bekendt var der kun Nihim og Phung på Jyderup. Phung fortalte nogle drabelige historier fra Vietnam, og han var rigtig go' til at lave mad. Han var min indgang til det vietnamesisk køkken med "fiskesovs", soja, nudler, en masser krydderier. Han kunne få et måltid ud af en femmer eller tier, hvis der var lidt ris fra dagen før, lidt æg og krydderier. Det var mit indtryk, at han havde kontakt til flere af de andre Becker-børn. Min gode ven, Ivan fra Nuuk, havde kontakt med ham i flere år efter jeg var flyttet til Grønland2 Becker og børnene I begyndelsen af 1970´erne rejste journalisten Henning Becker til Vietnam for at hjælpe de vietnamesiske børn i det krigshærgede Sydvietnam. Det lykkedes Becker at skabe et hjem for gadebørn og indrette et landbrug til elever fra den ødelagte kostskole An Loc. Krigsskadede børn til behandling i Danmark I 1968 drog den unge journalist, Henning Becker, til Sydvietnam for at fragte krigsskadede børn til behandling i Danmark på et fly som Tjæreborg Rejser stillede til rådighed. Kommunisterne havde lige indledt et blodigt overraskelsesangreb på Sydvietnam, og nøden var stor i landet. Sultne og hjemløse børn strejfede rundt, og børnebander stjal for at overleve. Ved synet af al den elendighed besluttede Becker, at han ville vende tilbage til Vietnam for at hjælpe de vietnamesiske børn, så snart han havde bragt de krigsskadede børn i sikkerhed i Danmark. En beskeden start Efter hjemkomsten til Danmark rejste Becker atter tilbage til Saigon med sin skrivemaskine og 500 kr. Han fik dog ikke tid til at arbejde som journalist, men skrev breve til kontakter i Danmark og Tyskland og bad dem give et bidrag til arbejdet med Saigons gadebørn. Det var ikke nogen let opgave at indsamle penge, men efterhånden sendte privatpersoner i ny og næ et bidrag, og nogle tegnede fadderskab for et barn. Hjemmet for gadebørn De beskedne bidrag fra privatpersoner satte Becker i stand til at leje et hus på Phan Than Gain i den sydvietnamesiske hovedstad Saigon, hvor han skabte et hjem for 45 vietnamesiske gadebørn mellem 5 og 14 år. Børnene, som Becker samlede op på gaden var så tæt knyttet til ham, at de kaldte ham broder Nihn, broder Henning. Hver gang Becker besluttede at tage et barn med hjem, henvendte han sig til politiet og fik barnet skrevet på et familiepapir, en slags adoptionspapirer. Han fik således forældremyndighed over børnene, hvilket senere kom til at skabe en hel del problemer da børnene blev evakueret til Danmark. De danske myndigheder ville ikke umiddelbart anerkende, at én mand kunne have forældremyndigheder over 45 børn. Hjælp til 150 montagnard børn Den største opgave fik Becker, da ministeriet for etniske minoriteter bad ham hente 150 børn, fra forskellige folkegrupper under den fælles betegnelse montagnard- erne, ud af de store flygtningelejre. Børnenes kostskole An Loc var blevet ødelagt under den kommunistiske invasion, og børnene var blevet hjemløse. Becker forsøgte i første omgang at kontakte børnenes forældre, men det lykkedes kun at komme i kontakt med enkelte familier, som var så fattige, at de bad ham beholde børnene indtil videre. Becker lejede derfor en farm i landsbyen Thu Duc uden for Saigon og indrettede farmens pakhuse til beboelse for børnene og deres lærer. Drømmen om at skabe en børnelandsby i bjergene Becker ønskede ikke kun at indrette en enkelt farm for hjemløse børn. Han drømte om, at grundlægge en landsby for hjemløse børn i Vietnams bjerge og håbede at få økonomisk støtte til dette projekt. Men projektet måtte opgives da freden udeblev. I 1975 var Becker nødsaget til at evakuere montagnardbørnene og sine egne 45 børn til Danmark. Ankomsten til Danmark Den 25. april 1975, kort før den sydvietnamesiske regering overgav sig til de nordvietnamesiske invasionsstyrker, ventede omkring 200 vietnamesiske børn og unge i alderen 5- 14 år i Saigons lufthavn på et fly, som skulle bringe dem til Danmark. Gadebørn og montagnarder Fire dage efter evakueringen fra Saigon ankom over 200 børn med fly fra San Francisco til lufthavnen i Ålborg. 45 af børnene kom fra journalist Henning Beckers hjem i Saigon for gadebørn, de øvrige børn, montagnarderne, havde Becker hentet ud af flygtningelejre efter at deres kostskole var bombarderet. Det danske udenrigsministerium havde imidlertidig kun givet montagnarderne opholdstilladelse, medens Beckers ”egne” 45 børn var blevet smuglet ud af Saigon ved hjælp af falske papirer. Til en journalist fra Aarhus Stiftstidende sagde Becker: ”Jeg har bragt omkring 45 børn ud, som ikke er montagnarder. …De er mine egne børn i den forstand, at mit navn står i forældrenes rubrik i de fødselsattester, de har fået i Vietnam…” Herefter begyndte et slagsmål med de danske myndigheder. Hvad skulle der ske? De vietnamesiske flygtningebørn blev indkvarteret på Livø, medens politikere, presse og den danske befolkning forsøgte at tage stilling til hvad man skulle gøre med dem. Fra Dansk Flygtningehjælps side forestillede man sig, at der kunne etableres et dansk finansieret børnehjem i Vietnam. Det viste sig dog snart, at det var umuligt at indgå sådanne aftaler med det nye styre i Vietnam. Derfor flyttede Becker og gadebørnene fra Saigon i sensommeren 1975 til Nordsjællands Ungdomsskole udenfor Helsinge. Gadebørnenes indkvartering på Nordsjællands Ungdomsskole Medens børnene var indkvarteret på Nordsjællands Ungdomsskole forhandlede myndighederne med Henning Becker om deres videre skæbne. Samarbejdet slog til sidst revner, og socialminister Eva Gredal gav Becker besked på at forlade skolen senest den 7. januar kl.18. Et par dage inden flyttede børnene til Rågeleje Kro forklædt som spejdere. Børnene vendte dog kort tid efter tilbage til Nordsjællands Ungdomsskole, idet børneværnet lovede Becker, at han kunne forblive sammen med børnene, medens myndighederne forhandlede om børnenes videre skæbne. Den endelige løsning Freden varede dog ikke længe. Fjorten dage efter at børnene var vendt tilbage til Nordsjællands Ungdomsskole blev skolens dør sparket op af politiet, og børnene blev med politiets hjælp anbragt på døgninstitutionen, Skovholmgård, som de imidlertid raserede. Efter denne episode indgik Helsinge børneværn en studehandel med Becker. Han fik lov at beholde de to mindste børn, hvis han sørgede for ro blandt børnene. De øvrige børn kom på institutioner og til plejefamilier. Montagnardernes skæbne Montagnarderne blev indkvarteret på Roskilde Højskole, hvor der var oprettet en skole for dem. I 1978 blev de nu voksne flygtninge delt i fire grupper og bosat i byerne Skælskør, Slagelse, Dianalund og Haslev. Alle montagnarder kunne på dette tidspunkt tale dansk3 |